Ingredienser: 1 culotte eller cuvette med fedtkant på 1,8 til 2 kilo 1 spsk. timian 1 spsk. rosmarin 1 spsk. salvie 4 til 8 fed hvidløg 2 tsk sort peber 1 spsk. salt 1/2 dl ekstra jomfruolivenolie
Fremgangsmåde: Tag kødet ud 1 time, inden du skal stege det. Fjern senerne og rids fedtkanten. Salt det grundigt, og læg det på en kold pande med fedtsiden nedad. Tænd for komfuret, og steg fedtkanten, til fedtet er smeltet og har taget farve. Hæld overskydende fedt fra, hvis der er for meget på panden, og brun derefter hele stegen af, til den bliver gylden over det hele. Tilsæt smør og de øvrige krydderier, så du giver ekstra aroma til din culottesteg. Kom stegen midt i en forvarmet ovn med fedtkanten øverst ved 200 grader varmluft.
Stegetiderne er følgende: 10 min ved 200 grader, derefter tager du stegen ud af ovnen.
Sæt stegen på køkkenbordet i 10 min, og lad den hvile.
Kom nu kødet i ovnen igen i 10 min ved 200 grader.
Sæt stegen på køkkenbordet i 10 min, og lad den hvile.
Kom nu kødet i ovnen igen i 10 min ved 200 grader.
Sæt stegen på køkkenbordet i 20 min, og lad den hvile. Skær nu i din steg og nyd det.
Husk: Ovnen skal køre under hele tilberedningen.