250 g tørt rugbrød
2½ dl vand
1/4 tsk salt
Tilbehør: flødeost eller rygeost, cherrytomater, radiser eller bladselleri
Rugflager: Bryd brødet i mindre stykker, kom dem i en gryde og hæld vand ved. Lad brødet trække i vandet i 30 min. Kog brød og vand op under omrøring til brødet bliver findelt og koger til en tyk grød. Lad grøden køle lidt af og blend den derefter med salt til dejen bliver helt ensartet og uden klumper. Smør dejen tyndt ud på 2 stykker bagepapir eller bagemåtter. Bag dem ved 150 gr i ca 20 min. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle lidt af. Træk flagerne af papiret, vend dem om og bag dem yderligere 5 min til de er helt tørre.
Lad rugflagerne køle helt af og bryd dem så i mindre stykker. Opbevar dem i en lufttæt beholder. Server som snacks eller en lille eftermiddagsret med flødeost og friske grøntsager
Tip: brødet skal helst være godt tørt, det giver det bedste resultat